Den kølige morgensol rammer mit ansigt gennem vinduet. Det hvide, nyvaskede sengetøj knitrer sprødt ved mine langsomme bevægelser.
Din bredskuldrede tweed-jakke hænger hvor du glemte den. Jeg kan dufte den helt herovre: træ, læder, noget grønt, noget dyrt, som alle de rige fra Strandvejen altid dufter af.
Old money, I guess, tænker jeg, imens jeg hurtigt trækker i mit tøj og slipper min arm ind i jakkens bløde ærme. Jeg trækker stoffet tæt om mig, lukker øjnene og omsluttes af din duft.
Old Money er mit take på en af verdens mest kostbare og eksklusive parfumeingredienser: Sandeltræ. Jeg har parret den med grønne noter, og med den luksuriøse neroli som topnote er dette en helt særlig eau de parfum at have i sin samling. Den er 100% økologisk, ligesom mine andre tre signaturparfumer.
Duftprofil: Grøn, nyvasket sengetøj, læder, træ, amber. Unisex
Nøglenoter: Sandeltræ, neroli
10 ml. I glasflaske med roll-on
Indhold:
Alcohol*, Santalum Album Extract*, Cinnamomum camphora linalooliferum wood oil*, Citrus aurantium amara flower oil*
*= økologisk
Naturligt indhold af følgende af de deklarationspligtige parfumestoffer:
limonen, citral, linalool, citronella, geraniol, farnesol.